Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Vi tager med glæde imod nye børn og forældre i Galaxen og gør os altid umage for at gøre den første tid til en god og tryg oplevelse. Allerede inden I har skrevet jer op eller fået plads hos os, er I meget velkomne til at komme på besøg og se vores hus.

Når I har fået tildelt plads hos os, ringer vi til jer og aftaler en dag, hvor I kan komme herned for at se stuen, jeres barn skal gå på, og hilse på personalet. Her aftaler vi også en dag, hvor vi kan holde et opstartsmøde. Til mødet lærer vi hinanden meget bedre at kende - vi fortæller om, hvilke forventninger vi har til samarbejdet med jer, og vi vil også meget gerne høre om, hvad I forventer af os, så vi fra start kan få et rigtig godt samarbejde om jeres barn.

Den første tid hos os

Alle børn er forskellige, og mens nogle børn lynhurtigt falder til i deres nye hverdag, er der andre, som har brug for lidt mere tid til at falde godt på plads og føle sig trygge. Derfor planlægger vi den første tid ud fra jeres barns behov og tilpasser løbende, så barnets tryghed og trivsel er i top.

Afsæt gerne 14 dage til opstarten - så er der god tid til, at I kan være med de første par dage, og vi lige så stille kan trappe op og give jeres barn nogle længere dage her i Galaxen.